Sæbebobleobjektiv får nyt liv

Sæbebobleobjektiv får nyt liv

Trioplan-objektivet fra 1916 var kendt for sine smukke slørede sæbeboblebaggrund. Nu er det på vej i ny og redesignet udgave.

20. juli 2015

Det knap 100 år gamle Meyer Optik Trioplan-objektiv var kendt for sin skønne slørede baggrund med sæbebobleeffekt. Det var et af de første betalelige objektiver, hvor man kunne få et særligt skarpt fokus og sløret baggrund med stor blænde.

Nu er det gamle karakteristiske objektiv på vej tilbage. Et team på fire mand har sat sig for at redesigne og opdatere det. De ønsker at bringe det forrige århundredes charme og og fornemmelse for fotografi tilbage til i dag, hvor der er stort fokus på pixels og ekstrem skarphed. “Sløringen med de små sæbebobler sender fotografen og beskueren ud på et eventyr, som almindelig billedredigering bare ikke kan genskabe," lover gruppen bag projektet.

Den nye version kommer til at beholde alle de gamle egenskaber, men vil samtidig blive opdateret med moderne teknologi. Projektet skal blive en realitet gennem så kaldt crowdfunding, hvor alle og enhver kan smide en mønt eller to bøssen for at få objektivet på markedet.

Trioplan F2.8 100 mm blev redesignet til spejlreflekser og systemkameraer, som fx Canon, Nikon, Sony E, Pentax K og Fuji X.

Læs mere om projektet her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...