Seks nye objektiver fra Zeiss

Carl Zeiss har netop lanceret hele seks forskellige objektiver af høj kvalitet. Serien hedder Milvus og er udviklet til kameraer med høj opløsning.

14. september 2015

Den tyske objektivproducent, Carl Zeiss, er klar med en spritny serie af objektiver, som er udviklet til spejlreflekser med meget høj opløsning for at sikre en ekstrem detaljegengivelse. Serien bærer navnet Milvus og rummer hele seks objektiver. Alle optikker findes til Canon og Nikon, men også Sony-fotografer kan nyde godt af de nye højkvalitetsglas, via en adapter.

Objektiver har udelukkende manuel fokus, men via kontakter kan objektiver og kameraer kommunikere sammen, og man kan derfor skyde på både blænde- og lukkertidsprioritet. Desuden skulle fokusringene være optimeret, så det er lettere at fokusere helt præcist. De seks objektiver er: Zeiss Milvus F2.8/21, Zeiss Milvus F2/35, Zeiss Milvus F1.4/50, Zeiss Milvus F1.4/85, Zeiss Milvus F2/50M og Zeiss Milvus 2/100M. Priserne ligger mellem 7000 og 12.000 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...