Sigma opruster med lysstærke optikker

Så er der godt nyt til brugere af Sony NEX- samt Micro Four Thirds-kameraer, idet Sigma er klar med nye lysstærke objektiver.

31. januar 2013

Sigma er i fuld gang med at opruste deres udvalg af objektiver af høj kvalitet og har på fotomessen CP+ i Japan blandt andet annonceret det nye objektiv 30mm F1.4 DC HSM til spejlreflekser med APS-C-sensorer fra Canon og Nikon. Der er tale om en opdateret udgave, som skulle være skarpere og byde på flottere baggrundssløring end forgængeren.

Firmaet har også tre nye godbidder til brugere af Sony NX- og Micro Four Thirds-systemkameraer. Sigma byder nemlig ind med tre lysstærke DN-objektiver, der alle har en største blændeåbning på F2.8. De har en brændvidde på henholdsvis 60 mm, 30 mm og endelig 19 mm. DN-objektiverne fås i både sort og sølv, så de matcher ens systemkamera.

Tamron har også annonceret et objektiv til Micro Four Thirds, nemlig Tamron 14-150mm F3.5-5.8 Di III VC, der på et systemkamera fra Olympus eller Panasonic dækker en reel brændvidde fra 28 mm til 300 mm. Der er indbygget billedstabilisering, og objektivet har et afrundet blændehul for at sikre flottere baggrundssløring.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...