Skift bajonet på din Sigma-optik

Nu er det slut med at skulle udskifte hele samlingen af objektiver, når du vælger et nyt kamerasystem. Sigma løser problemet med den geniale Mount Conversion Service.

2. august 2013

Udsigten til at skulle sælge de gamle objektiver og købe helt nye, får de fleste fotoentusiaster til at opgive drømmen om at skifte til et nyt og bedre kamerasystem. Men nu kommer Sigma på banen med en forrygende løsning på det problem. De tilbyder nemlig at skifte bajonet på dine objektiver, så du smertefrit kan skifte optik-samlingen fra Nikon til Canon eller omvendt.

Der særlige service hedder Mount Conversion Service og er muligt med de nye serier af objektiver fra Sigma kaldet Art, Contemporary og Sport. For spejlreflekser kan man skifte mellem Canon, Nikon, Pentax, Sigma og Sony. Har du Sigma-objektiver til et systemkamera, kan der skiftes mellem Micro Four Thirds-bajonet og Sonys E-fatning.

Sigma oplyser, at det ændrede objektiv vil fungere lige så godt, som hvis du havde købt et, der var starten af havde den rigtige bajonet til systemet. Prisen for den særlige service er endnu ikke offentliggjort.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...