Tamron AF 18-200mm F3.5-6.3

Nej, prisen er hverken en trykfejl eller et specialtilbud. Denne Tamron koster næsten det halve af testens næstbilligste optik og ligger ikke meget over en original kitoptik på 18-55 mm.

9. november 2011

Såvel vignettering som fortegning er godt under kontrol, og al korrektion var slået fra på testkameraet, så det fine resultat var Tamrons fortjeneste. Skarpheden er faktisk ganske fornuftig fra fuld blænde til F8.0, dog uden at være i nærheden af testens bedste. På mindste blænde kniber det med skarpheden. Tamron skal have ros for at levere en god modlysblænde med til prisen og for at have en låseknap, så objektivet ikke glider ud. Ikke mindst hvad angår autofokussen får man dog, hvad man betaler for. Den drives af en traditionel elektromotor, der er skingert støjende. Dertil kommer, at fokusringen snurrer rundt selv under autofokus, hvilket er generende. Når man slår over på manuel fokus, kan man høre, hvordan man trækker elektromotoren med rundt. Mekanisk er objektivet ellers af god kvalitet med en helt jævn zoombevægelse og en objektivfatning af metal. Da objektivet ikke har optisk billedstabilisering, egner det sig bedst til kameraer fra Pentax og Sony, og Tamrons zoomring og fokusring bruges i samme retning som de originale objektiver, hvilket er en stor fordel.

Bedømmelse 78%

Læs mere Læs HELE testen i Digital Foto nr. 16

Bestil DIGITAL FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...