Canon EF 24-105mm F4.0L IS II USM

Et klassisk zoomobjektiv i normalområdet sikrer dig gode billeder i de fleste situationer.

© Canon

Udskift kitobjektivet og få billeder i særklasse

Hvis du ofrer lidt ekstra og udskifter kitobjektivet, får du både mere lysstyrke og højere robusthed. Her får du tre gode bud på, hvad du skal gå efter.

13. juli 2017 af Poul Siersbæk

Hvis du vil købe et nyt objektiv til dit spejlrefleks- eller systemkamera, er det fristende at gå efter en brændvidde, der supplerer det kitobjektiv, du allerede har. 

Men du kan dog med fordel kigge på, om du i stedet skal hæve niveauet for den brændvidde, du allerede har, ved at opgradere i stedet for at supplere. 

Et klassisk zoomobjektiv på 24-70 mm i en lysstærk version giver dig nemlig optimale muligheder til de fleste motiver i normalområdet – også i svært lys.

Mange af de objektiver, der ligger i brændviddeområdet mellem 24 mm og 120 mm på full-frame er ofte lysstærke med en blænde på F2.8 eller F4.0, der brugt glas af høj kvalitet, som sikrer en meget fin detaljegrad, og så er der også billedstabilisering i. 

Objektiver til både full-frame og APS-C

Objektiverne kan alle bruges på full-frame-kameraer, hvor de balancerer godt og dækker hele full-frame-kameraets sensor på 24 x 36 mm. 

Objektiverne kan dog også bruges på APS-C-kameraer, hvis du vil øge billedkvaliteten her. 

Et objektiv på 24-70 mm bliver med brændviddeforlængelse på 1,5x på APS-C til 36-105 mm.

Her er tre gode bud på zoomobjektiver i høj klasse:

Canon EF 24-105mm F4.0L IS II USM

Her får du et godt zoomområde og høj optisk kvalitet til en lavere pris end Canons EF 24-70mm F2.8L II USM.

Læs testen i Gearguiden her.

Canon EF 24-105mm F4.0L IS II USM

Canon EF 24-105mm F4.0L IS II USM

© Canon

Nikon AF-S NIKKOR 24-120mm F4.0G ED VR

Det store zoomområde og en fast blænde på F4.0 giver dig stor kreativ frihed, og billedkvaliteten er tilmed glimrende.

Læs testen i Gearguiden her.

Nikon AF-S NIKKOR 24-120mm F4.0G ED VR

Nikon AF-S NIKKOR 24-120mm F4.0G ED VR

© Nikon

Sigma 24-105mm F4.0 DG OS HSM Art

Et glimrende zoomobjektiv til en fornuftig pris. I billedmidten er billedkvaliteten blandt de bedste.

Læs testen i Gearguiden her.

Sigma 24-105mm F4.0 DG OS HSM Art

Sigma 24-105mm F4.0 DG OS HSM Art

© Sigma

Læs mere vores stortest af zoomobjektiver i Digital FOTO nummer 11/2017, hvor vi har haft fat i hele vi 13 objektiver med klassisk brændvidde i området 24-120 mm.

Tegn abonnement, og læs hele bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen. Her får du desuden adgang til de seneste fem numre af Digital FOTO.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...