Fisheye lens

Med et fiskeøjeobjektiv kan du få alvor fange de store vidder.

© Allard One/Shutterstock

Unikke fotomuligheder med fiskeøjeobjektiver

Intet andet objektiv kan dække så store billedvinkler som fiskeøjeobjektivet. Det giver dig helt unikke muligheder, når du skyder landskaber og arkitektur. Her får du nogle gode tips til at komme i gang med den specielle optik.

Med et såkaldt fiskeøjeobjektiv har du det ultimative vidvinkelobjektiv. 

Billedvinklen på mellem 150 og 180 grader og den voldsomme fortegning er effektfuld, uanset om du fotograferer landskaber, arkitektur eller portrætter. Selv action fotograferer du fint og kreativt med et fiskeøjeobjektiv.

Derfor finder du også fiskeøjeobjektiver eller ekstreme vidvinkler i små actionkameraer som GoPro. Den ekstreme billedvinkel betyder, at alt, hvad der er foran dig, kommer med i billedet – og i nogle tilfælde også noget af det, der befinder sig helt ude i periferien af dit synsfelt. 

Det kan kun lade sig gøre ved at bruge specielle linser med en særlig krumning.

Olympus M.ZUIKO DIGITAL ED 8mm F1.8 Fisheye PRO

På grund af frontglassets krumning og indbyggede modlysblænde kan du ikke bruge almindelige filter. Der findes dog særlige forsatser, som kan benyttes.

© Olympus

Gå tæt på motivet

Når du fotograferer med fiskeøjeobjektiver, der typisk har et brændviddeområde fra 12 mm til 8 mm med en billedvinkel fra 100 til 180 grader, skal du meget tæt på hovedmotivet, da alt ellers vil se ret småt ud.

Du kan også få et fiskeøjeobjektiv til din mobiltelefon. Tjek vores lækre version ud her, som du får med 2 numre af Digital FOTO for kun 49 kroner. 

To slags fiskeøjeobjektiver

Der findes to typer af fiskeøjer. Med et cirkulært får du et cirkelrundt billede med mørke hjørner, hvor billedet dækker 180 grader i alle retninger. 

Med et rektangulært, som også kaldes diagonalt, fyldes billedfladen ud med en diagonal billedvinkel på cirka 180 grader. Bruger du et cirkulært til full-frame på et APS-C-kamera, vil billedet blive kraftigt beskåret.

4 hurtige om fiskeøjeobjektiver

  1. Med et fiskeøjeobjektiver får du langt større dybdeskarphed end med fx 35 mm – selv på store blænder som F2.8.

  2. Dybdeskarpheden gør det nemt at bruge manuel fokus. Vælg blænde F8.0 som udgangspunkt.

  3. Den ekstreme billedvinkel er perfekt til timelapse-video af fx stjernehimlen eller en travl storby.

  4. Fotograferer du med et cirkulært fiskeøjeobjektiv, skal du holde godt øje med, om dine fødder eller din skygger kommer med i billedet.

Læs mere om fiskeøjeobjektivets muligheder her.

Samyang 12mm F2.8 fiskeøjeobjektiv

Du kan få uoriginale fiskeøjeobjektiver til et par tusinde kroner fra eksempelvis Samyang. Du må dog undvære autofokus. 

© Samyang

Læs mere om fiskeøjeobjektivet i magasinet Digital FOTO

I vores nye serie i bladet Digital FOTO kan du lære meget mere om dine objektiver. I  blad 1/2018 er det netop fiskeøjeobjektivet, vi går tæt på.

Guide til fiskeøje

I artiklen kan du også læse mere om, hvilke fiskeøjeobjektiver der egner sig til dit kamera.

Tegn abonnement nu og få adgang med det samme til mere end 400 videokurser i Fordelszonen.

Du får 2 numre af Digital FOTO samt vores kursusbog "Photoshopskolen" for kun 49 kroner. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...