Canon EF 400mm F4.0 DO IS II USM

Vild tele på vej fra Canon?

Et nyt patent tyder på, at der er et ekstremt kraftigt teleobjektiv på 1000 mm på vej fra Canon.

7. juni 2016

Dyre- og sportsfotografer kan måske begynde at glæde sig til et nyt monster til at sætte på kamerahusene. Ifølge Canon Rumors har Canon nemlig søgt om patent på et objektiv på hele 1000 mm.

Objektivet, EF 1000mm F5.6 IS DO, bruger den særlige Diffractive Optics-teknologi med en speciel DO-linse, som du kan læse mere om her.

Fordelen ved DO-teknologien er, at objektiverne kan gøres langt mere kompakte, og det måske kommende objektiv vil angiveligt blive små 50 cm langt. DO-objektiverne kan kendes på den grønne ring, og Canon har i dag et par DO-objektiver på programmet, heriblandt EF 400mm F4.0 DO IS II USM, som ses på billedet herover.

Mere tele på vej?

Canons længste tele er i øjeblikket EF 800mm F5.6L IS USM, men de har tidligere lavet et 84 cm langt objektiv på hele 1200 mm, som dog kun blevet produceret i få eksemplarer.

I efteråret viste Canon også en prototype frem på et 600 mm-objektiv med DO-teknologien, men nu lader det altså til, at der er endnu kraftigere tele på vej. Der kan dog gå noget tid, før det kommer på markedet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...