Så stærke er de bedste blitz til Nikon

Intet overgår et smukt, naturligt lys, men med en god, ekstern blitz kan du supplere det, bløde skygger op og i en snæver vending skabe dit helt eget lys i en professionel kvalitet – også til action. Her tester vi markedets otte bedste modeller til Nikon.

22. december 2015

I en tid, hvor de bedste, nye kameraer kan skyde ved ISO 51.200 uden at blinke, er det nærliggende at tro, at blitzens dage er talte. Det er rigtigt, at man i dag kan arbejde i langt svagere lys end før, men blitzen er stadig et unikt værktøj til at supplere det forhåndenværende lys og sikre en billedkvalitet, der langt overgår, hvad man kan få ved at skrue op for ISO. Hvis du ser en professionel presse- eller bryllupsfotograf, bruger de alle en ekstern blitz som problemløser og får en pæn, ensartet oplysning af deres motiv.

Noget af det vigtigste, når man får en ekstern blitz, er, at det ikke er nok at sætte den på kameraet og trykke på knappen. Det giver bare et hårdere lys og dybere skygger. Kunsten er at lade blitzlyset blande sig med det naturlige lys, fx ved at reflektere lyset i lofter og vægge, med de diffusere, næsten alle eksterne flash leveres med.

Læs mere i vores test af markedets otte bedste blitzmodeller til Nikon.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...