Sådan får du forrygende dyrebilleder

Glem alt om rystede fotos af skovens dyr takket være nyhed fra Hähnel.

Hähnel Industries er klar med Tuff TTL, som er en kompakt trådløs fjernudløser til spejlrefleks, så man kan fotografere på afstand. Under konstruktionen af Tuff TTL er der lagt vægt på holdbarhed og driftssikkerhed. Både sender og modtager er omgivet af et lag silikonegummi, som beskytter mod slitage og stød. Senderens hals er også blevet forstærket med en beskyttende krave.

Fjernudløseren har en højfrekvent trådløs forbindelse på 2,4 gigahertz, der kan udløse blitzen på en distance op til 200 meter. Denne udgave virker dog kun til Canon-spejlreflekser. Den vejledende pris er 1199 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...