MacBook selfie stick

Selfie-stang til MacBook og tablet

Hvis du ikke lige har din smartphone ved hånden, kan du bruge din tablet eller MacBook til dit selfie. Og med disse smarte selfie-stænger, bliver det noget lettere - omend du nok næppe får point for stil...

17. marts 2016

Enhver instagrammer med respekt for sig selv, har en selfiestang i tasken, når det perfekte selfie fra smartphone skal ramme de sociale medier.

Nu er konceptet selfiestang så også kommet til din tablet, så du kan udnytte kameraet i din IPad endnu bedre. Det er webshoppen AccessoryGeeks, som sælger den nye tablet selfiestang, som består af en holder, som kan monteres enten på selve selfiestangen eller på et almindeligt standardstativ.

tablet selfiestang

Og hvorfor stoppe her? Hvis du ikke synes, at selfiestangen til hverken smartphone eller tablet ser dum nok ud, kan du jo prøve kræfter med MacBook selfiestangen!

Desværre (eller heldigvis) er denne spøjse opfindelse ikke på markedet - endnu. Den er skabt som et kunstprojekt på hjemmesiden macbookselfiestick af en ung kunstnertrio, som består af Moises,John Yuyi og Tom Galle.

Gruppen afviser dog ikke at gå videre med projektet, hvis interessen er stor nok.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...