Sony DPF-HD800

Afspil HD-video på billedrammen

Sony er klar med hele ni nye billedrammer, og to af modellerne kan ikke bare vise fotos, men også video fra kameraet optaget i høj opløsning.

29. juli 2011

DPF-HD1000 og HD800 hedder de to nye fotorammer, der er i stand til at håndtere video i AVCHD-formatet i op til 1920 x 1080 pixels med 50 progressive billeder i sekundet. Man får dog ikke alle detaljer med på billederammerne, da opløsningen på HD800 er på 800 x 480 pixels fordelt over 7,3 tommer, mens den på HD1000 er på 1024 x 600 pixels. Sidstnævnte er på 9,2 tommer.

Begge modeller har indbygget kortlæser til MS Duo-, SD-, SDHC- og de nye SDXC-kort, og de har en indbygget hukommelse på hver to gigabytes, hvilket ifølge Sony skulle være nok til 4000 fotos. Ud over video og billeder, kan de to rammer også afspille musik i mp3- eller aac-format. Der medfølger fjernbetjening til begge modeller.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...