Dell-skærme viser alle farverne

Med teknologien PremierColor får du både et stort farverum med massevis af nuancer, ligesom skærmen leveres farvekalibreret fra fabrikken af.

13. marts 2013

Der er ikke meget sjov ved at gøre sig umage med at få optaget alle nuancerne i et motiv, hvis du ikke kan se dem bagefter på en ordentlig skærm. Den bekymring slipper du for med Dells nye serie af PremierColor-skærme.

De dækker nemlig 99 procent af farverummet Adobe RGB, der især gengiver flere nuancer af grønt og lyseblåt end sRGB. Det sidstnævnte farverum gengives dog også præcist, da skærmen dækker alle nuancerne her. En anden stor fordel er, at skærmene i PremierColor-serien leveres farvekalibreret fra fabrikken.

Dell UltraSharp U2413 har en størrelse på 24 tommer og har en opløsning på 1920 x 1200 pixels. Den koster 4586 kroner, og du kan læse mere om den her. Storebror Dell U2713H er på 27 tommer med en opløsning på 2560 x 1440 pixels. Her er prisen 7686 kroner, og du kan læse mere om den her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...