BenQ SW271 skærm

Skærmen er på 27 tommer og har en opløsning på på 3840 x 2160 pixels.

© BenQ

Drømmeskærm til billedredigering fra BenQ

Med den nye SW271-skærm kræser BenQ for fotografer, der vil have optimale muligheder i billedredigeringen.

17. august 2017 af Kristoffer Engbo

Vil du have de bedste muligheder i billedredigeringen, er det måske BenQ SW271, du skal rette blikket mod. 

Den nye skærm er nemlig målrettet fotos og byder på funktioner og specifikationer, der gør fotografer glade.

SW271 er på 27 tommer og har 4K-opløsning. Men den skiller sig for alvor ud fra mange andre 4K-skærme ved at kunne vise et væld af farvenuancer. Skærmen kan nemlig gengive 99 % af farverummet Adobe RGB og 100 % af nuancerne i sRGB.

Skærmen har et 10 bit IPS-panel, der udover en nøjagtig farvegengivelse og jævne overgange i farver skulle give god gengivelse fra skæve vinkler.

Skærmen skifter let mellem farverum

Med funktionen GamutDuo kan man tilmed få vist samme billede side om side i hvert sit farverum, og man har mulighed for at se sit foto i sort-hvid, inden man redigerer det.

Sammen med skærmen får man en såkaldt Hotkey-puck. Her kan man med et klik skifte mellem farverum eller justere skærmindstillinger. Der medfølger også en solskærm, som reducerer reflekser på skærmen.

BenQ SW271 Hotkey-puck

Pucken kan placeres i skærmens fod eller ligge løst ved siden af.

© BenQ

SW271 har indbygget SD-kortlæser samt to usb 3-porte, så man nemt kan koble andre enheder til skærmen. Der er desuden usb-c, HDMI og DisplayPort indgange. 

Den vejledende pris er 9290 kroner. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...