Vild 5K-skærm til entusiasten

Vild 5K-skærm til entusiasten

Hvis både opløsning og farvegengivelse skal være i verdensklasse, så har Dell den perfekte 5K-skærm klar. Med UltraSharp UP2715K er 4K allerede gjort til gårsdagens teknologi.

17. november 2014

Nu er pixelræset for alvor skudt i gang blandt computerskærme. Apple har allerede sendt deres nye Retina iMac på gaden med en tårnhøj opløsning på 5120 x 2880 pixels, men nu kan ejere af Windows-pc’ere også snart være med. Nyheden Dell UltraSharp UP2715K byder nemlig på de samme 14,7 mio. pixels.

27-tommers stor 5K-skærm

Skærmen på 27 tommer er også en lækkerbisken for fotoentusiasten på andre punkter. Den dækker nemlig hele 99 procent af det store farverum Adobe RGB, så man kan se især flere grønne nuancer i ens pletskud end det mere gængse farverum sRGB.

UltraSharp UP2715K har Dells PremiereColor-teknologi og er kalibreret fra fabrikken af til at gengive farverne meget nøjagtige. Det kan blandt andet lade sig gøre, fordi farverne behandles internt med høj 12-bits præcision per farvekanal.

Der er også gjort noget ekstra ud af skærmens belægning, så billedet skulle fremstå med ekstra klarhed og kontrast. Du kan læse mere om 5K-skærmen på Dells amerikanske webside her. UP2715K er endnu ikke dukket op på den danske hjemmeside, men vi forventer en pris et sted mellem 15.000 og 18.000 kroner.

Læs mere om Ultra HD her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...