Vild opløsning med Ultra HD

Glem alt om små tv på 50 tommer med Full HD. Dobbelt så store skærme er på vej med en vild opløsning, der er fire gange højere, såkaldt 4K. Teknologien er helt ny, men byder på mange fordele, som man allerede kan få glæde af i dag.

20. marts 2013

Når du sidder i en blød lænestol i en af de mest moderne biografer og nyder premierefilmen, er det sandsynligvis på et lærred, der viser filmen i en fire gange så høj opløsning som dit Full HD-tv. Opløsningen hedder 4K og er på hele 4096 x 2160 pixels. Det hedder sådan, fordi antallet af lodrette linjer er på godt 4000 pixels i bredden, forkortet 4K.

Nu er denne vilde standard så småt ved at snige sig ind på tv’et foran lænestolen i din stue, for kæmpe fjernsyn på over 80 tommer med 4K-opløsning tilbydes allerede af flere producenter. Officielt hedder standarden Ultra HD. For at fjernsynet må prale med det, skal det kunne levere en opløsning på mindst 3840 x 2160 pixels, altså lidt mindre end 4K, som er biografens standard. Her er lærredet lidt bredere end produkter til hjemmebrug, men i denne spæde fase er der mange – også producenter – som vil forveksle de to forskellige standarder.

I denne artikel viser vi et udvalg af de produkter, som allerede nu klarer at optage eller vise 4K. Du kan også læse mere om Ultra HD og 4K her

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...