Skyd trådløst med dit spejlrefleks

Med CameraMator får du trådløse glæder, selv om dit nuværende kamera ikke har det indbygget. Der er tale om et projekt støttet økonomisk af entusiaster.

15. januar 2013

Flere og flere spejlreflekser og systemkameraer lader dig fjernstyre kameraet trådløst, men det er langt fra alle, der har funktionen indbygget. Er du glad for dit nuværende kamera, men savner de trådløse glæder, kan du få det bedste af begge verdener med CameraMator.

Der er tale om et særligt projekt på kickstarter.com, hvor folk skal støtte det økonomisk, før det kan blive sat i produktion. Målet var at samle 80.000 dollars – og det er nu nået. CameraMator består af en trådløs sender, som man sætter i kameraets blitzsko. Med den kan du så fjernstyre kameraet via en særlig app på fx en iPad, ligesom smartphones med Android kan bruges.

De optagede skud vises straks på fx iPad’ens skærm, og da CameraMator skaber sit eget trådløse netværk, kan du også benytte mulighederne for at fjernstyre kameraet ude i marken. En lang række kameraer fra Canon og Nikon er allerede understøttet, og flere ventes at komme til. Du kan på engelsk lære mere om CameraMator her. Prisen ventes at blive 299 dollars – altså omkring 1670 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...