Standard for 3-d-briller på vej

Panasonic, Samsung, Sony og Xpand 3D sikrer fælles fodslag for aktive 3-d-briller

Der er ingen tvivl om, at 3-d-teknologien er kommet for at blive, men det har været en akilleshæl, at man i dag ikke uden videre kan benytte et sæt 3-d-briller fra en producent på en anden producents fjernsyn.

Det vil Panasonic, Samsung, Sony og Xpand 3D nu gøre op med ved at skabe en fælles standard, som de kalder Full HD 3D Glasses Initiative. Firmaerne vil udvikle både et radiosignal og et infrarødt signal, så de aktive 3-d-briller uden problemer kan kommunikere med både fjernsyn, computerskærme og projektorer med 3-d-teknologi.

Det er planen, at den nye standard allerede skal være i klar i september, og at man kan købe de nye, universelle briller næste år fra alle fire producenter. Du kan læse mere om aftalen her på engelsk.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...