Ny strømfri minichip

Strømfri minichip med stort potentiale

Hollandske forskere har udviklet en elektrisk sensor, der fungerer helt uden batteri.

7. december 2015

Et hold af forskere ved det tekniske universitet i Eindhoven står bag et nyt, teknisk gennembrud: De har lavet en temperatursensor, der drives af energien fra de radiobølger, sensoren også bruger til at videresende sine informationer.

Forskerne har med andre ord lavet en sensor, der ikke behøver hverken batteri eller strømkabel – hvis bare den har forbindelse til et wi-fi-signal, kan den fungere.

Gennembruddet menes at kunne bane vejen for andre teknologier, der på den måde slipper for, at have et batteri indbygget for at fungere. Blandt andet mener forskerne, at bevægelses-, lys- og fugt-sensorer vil kunne fungere på samme måde.

På nuværende tidspunkt fungerer sensoren kun i en afstand af 2,5 cm fra en wi-fi-router, men forskerne forventer at afstanden vil være omkring fem meter inden for få år. Sensoren forventes tilmed at være billig, med en pris af cirka halvanden krone – selvom det endnu ikke vides, hvornår den kommer på markedet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...