Nye iPads fra Apple

Apple har netop lanceret en ny generation af iPads. Den største model bærer navnet iPad Air, og den er både tyndere og lettere end forgængeren.

23. oktober 2013

Den nyeste iPad fra Apple, der bærer navnet iPad Air er kraftigt opgraderet i forhold til forgængeren. Den smarte tablet kommer fx med en ny A7 processor med 64 bit. Desuden skulle man opleve væsentligt hurtigere hastigheder når man bruger wi-fi. iPad Air måler 24 x 17 x 0,8 cm og vejer 469 gram. Det betyder, at iPad Air er 20 procent tyndere end forgængeren. Modellen kommer med kapaciteter på henholdsvis 16, 32 64 og 128 gigabytes. Den mindste model koster 3699 kroner, mens den største koster 5799 kroner. Har man brug for 4G, findes der også en dyrere version, som kan tage SIM-kort.

Apple er også klar med en opdateret iPad Mini, som nu er udstyret med en Retina-skærm med en opløsning på 2048 x 1536 pixels. Skærmen måler fortsat 7,9 tommer. Det betyder at fotos nu står knivskarpt på skærmen og at man kan se video i Full HD. Også iPad Mini Retina Display kommer med den nye, kraftige A7-processor. Modellen kan fås med fire kapaciteter. Det er henholdsvis 16, 32, 64 og 128 gigabytes. Priserne starter ved 2999 kroner. Både iPad Air og iPad Mini Retina Display fås i farverne Space Gray og Silver.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...