Tag Windows med under armen

Samsung er klar med ny tablet-computer, hvor du styrer alle herlighederne via finger eller pen

7. december 2011

Hvad gør du, hvis du ønsker dig en smart tablet-computer, men bare ikke vil undvære Windows 7 og alle dine velkendte programmer? Du køber den nye Samsung Slate 7, der mest af alt minder om en tynd bærbar med en berøringsfølsom skærm og digitizer.

Nyheden har en Intel Core i5-processor, der er kraftig nok til at køre det medfølgende styresystem Windows 7 Professionel og programmer som fx Photoshop Elements. Skærmen er på 11,6 tommer, og du kan ud over at styre herlighederne med fingrene også benytte den specialfremstillede pen. Nok en god idé, hvis man skal retouchere lidt på et billede med en rimelig grad af præcision.

Samsung Slate 7 er klar til januar og er først og fremmest målrettet virksomheder, hvilket den vejledende pris på 12.248 kroner også giver et vink om. Men så følger der også docking station og tastatur med i prisen. Du kan læse mere her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...