Test af Logitech Harmony 1100

Har du hjemmebiograf og masser af fjernbetjeninger, så har Logitech et tilbud til dig. Men du bør budgettere med grå hår og ødelagt sparegris.

19. maj 2009

Den seneste universalfjernbetjening fra Logitech understøtter 225.000 produkter fra mere end 5000 producenter, og vi havde da heller ingen problemer med at finde alle enheder i hjemmebiografen via den medfølgende software.

Når Harmony er opdateret med denne viden via usb, er den parat til at overtage kontrollen fra op til 15 fjernbetjeninger. Det er en udsøgt fornøjelse blot at trykke på skærmknappen under aktiviteten “Se film”, og så startes projektor, dvd-afspiller og forstærker helt automatisk.

Logitech varsler, at opsætningen af fjernbetjeningen tager 30 minutter, men regn med det tredobbelte, hvis din maskinpark er velvoksen. Softwaren er gammeldags og upædagogisk, og så er der børnesygdomme. Fx insisterer systemet på at tænde vores projektor, når vi vil høre musik via cd-afspilleren.

Læs resten af testen i DIGITAL FOTO nr. 8/2009

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...