Canon EOS M10
Rygter:

Der kan være en afløser på vej for Canons EOS M10.

© Canon

5 kameranyheder vi tror på i efteråret

Den store IFA-messe er lige om hjørnet, og i dagene omkring er der gode muligheder for nye kameralanceringer. Vi har samlet alle de hede rygter om kommende kameraer.

21. august 2017 af Kristoffer Engbo

Fredag den 1. september åbner dørene til den store årlige IFA-messe for forbrugerelektronik i Berlin, og her plejer der også at blive vist nyheder frem inden for fotoverdenen.

Vi har kigget på de rygter, der florerer om nye produkter, og her kan du se, hvad vi håber på at se fra årets IFA-messe.

1. Canon EOS M100?

Det er ved at være to år siden, at Canon lancerede deres billigste systemkamera EOS M10, og noget tyder på, at afløseren er om hjørnet. Det skulle ifølge Canon Rumors hedde EOS M100.

I mellemtiden kan du læse anmeldensen Canon af EOS M10 i Gearguiden.

2. Nikon D850?

Vi håber på at se det nye D850, som Nikon har annonceret, men ikke fortalt detaljer om. Det ligger dog fast, at det får en full-frame-sensor, og ifølge Sony Alpha Rumors kan det have en Sony-sensor med en opløsning på 46 mio. pixels og muligvis tage ti billeder i sekundet.

3. Olympus OM-D E-M10 III?

Her kan der ifølge 43 Rumors være et OM-D E-M10 III på vej. Rygterne går på, at systemkameraet får en opløsning på 20 mio. pixels og video i 4K.

Tjek også anmeldelsen af forgængeren Olympus OM-D E-M10 i Gearguiden.

4. Fujifilm X-E3 eller X-80?

Ifølge Fuji Rumors er Fujifilm på vej med systemkameraet X-E3, som skulle få 24 mio. pixels. Der går også rygter om et X-80, som ud fra produktnavnet skulle være et kompaktkamera med APS-C-sensor. 

Fujifilm holder angiveligt et event i Japan den 7. september, så det er ikke sikkert, at der bliver nye produkter at se på IFA.

5. Sony RX-100 VI?

Her er der mere tavst, men siden 2012 har Sony sluppet en ny udgave af deres små kompakte RX-100-kameraer med stor sensor hvert år, så det kunne være en mulighed. 

Det vil i så fald blive det sjette i serien og højst sandsynligt hedde RX-100 VI.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...