nico 360

Lav virtual reality med nyt dobbeltkamera

Med to kameraer kan nyt kamera optage i 360° og blandt andet bruges til at lave virtual reality-optagelser.

Hongkong-firma lancerer nu verdens mindste dobbeltkamera, der kan optage billeder og video i 360° perspektiv.

Kameraet måler 4,6 cm på hver led og er kun 2,8 cm dyb. På hver side er der monteret et vidvinkelkamera på 16 mio. pixels, der gør det muligt for kameraet at optage i 360° perspektiv. Opløsningen angives til 1440 pixels og kameraet er beregnet til at have med overalt og har foruden wi-fi og bluetooth også fået plads til 32 GB internt lager.

Kamerahuset er vandtæt og med det omfattende tilbehørsprogram, kan kameraet monteres på din cykel, hjelm, taget på en bil eller blot holdes i hånden. Med den indbyggede wi-fi forbindelse er det muligt at transmittere optagelserne direkte på eksempelvis Youtube.

Den medfølgende app gør det muligt at lave lave optagelser til brug fra virtual reality-headsets fra Oculus Rift eller Samsung Gear. 360°-optagelserne sys sammen direkte i kameraet, der også er udstyret med billedstabilisering.

Udsalgsprisen bliver 199 USD eller omkring 1700 kroner.

Læs mere om Nico 360 her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...