Olympus' nye Tough actionkamera

Sjovere optagelser fra nyt action kamera

Olympus er klar med det lille nye action kamera TOUGH TG-Tracker, der tåler knubs og gemmer et væld af oplysninger om forholdene under optagelsen.

24. maj 2016

Olympus’ serie af hårdføre TOUGH-kamera har været på markedet i ti år, og nu er en ny model på vej, der skal tage kampen op med de små action kameraer.

Det nye TOUGH TG-Tracker er udformet som et traditionelt videokamera, og gør det til en helt ny oplevelse at se fotos og videoer.

Det er nemlig udstyret med hele 5 sensorer, der registrerer højde og dybde, temperatur, acceleration, retning samt koordinater. Dermed kan man få et præcist overblik over, hvad der er foregået under optagelserne.

Følg med på appen

Via den gratis app Olympus Image Track kan man se fotos og videoer på sin smartphone med oplysninger om dybde, position og lignende.

Man kan desuden se ruten under en videooptagelse samt højdeforskellene.

TOUGH TG-Tracker er også klar til vild action. Det er stødsikkert op til 2,1 meter, vandtæt ned til 30 meter, frostsikkert ned til minus ti grader og støvtæt. Desuden klarer det tryk på op til 100 kilo.

Stærk vidvinkel

Video optages i 4K, og under optagelserne gør action kameraet brug af den indbyggede femaksede billedstabilisering. TOUGH TG-Tracker har en ultravidvinkel, der svarer til 14 mm og har en lysstyrke på F2.0. Over objektivet sidder en LED-lampe, der kan give lys ved undervandsoptagelser.

Action kameraet kommer til salg i juli og har en vejledende pris på 2999 kroner, og man kan få tilbehør til fx montering. Herunder kan du se en video om kameraet, som Olympus i USA har lavet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...