Garmin Virb 360 er på vej ud i butikkerne.

Vi har haft fingre i Garmins nye 360 graderskamera, Garmin Virb 360.

© Garmin

Vi så det først: 360-graders Garmin-kamera på vej ud i butikkerne

Om kort tid kan du købe Garmins nye 360-graders kamera. Vi har på redaktionen allerede haft det første kig.

21. juni 2017

Forleden kom Stefan fra Garmin Danmark forbi kontoret for at præsentere en lille, men samtidig stor nyhed; nemlig Garmins nye 360-graders kamera Virb 360.

Selve kameraet er ikke meget større end en knyttet barnehånd, men formår alligevel at optage i 4K-kvalitet og sy billederne sammen on the fly. 

Optagelserne kan livestreame over mobilnetværket eller WiFi i op til 720p.

360 graders optagelser uden rystelser 

Virb 360 har to kameraer, der tilsammen danner et billede på op til 15 megapixel. 

Trods kameraets beskedne størrelse føles det robust med en tilpas mængde gods i, så det virker solidt. 

Der er indstillingsknapper på selve kameraet, men det er også muligt at betjene Virb 360 med en medfølgende app til både iOS og Android. 

Kameraet har såkaldt sfærisk stabilisering, der giver rolige optagelser, selv når kameraet er monteret på en hjelm på en motocross-kører.

Garmin Virb 360 graders kamera

Virb 360 er et kompakt kamera, der nemt kan være i en hånd.

© Garmin

Prøveversion testes inden lancering

Stefans kamera er et såkaldt prøveeksemplar, som Garmin i Danmark har fået til at teste kameraet, inden det sendes på det nordiske marked.,

Når de færdige kameraer kommer, vender vi tilbage med anmeldelse i Gearguiden og eksempler på, hvad Garmins lille 360-graders kamera kan præstere.

Her kan du se Garmins egne optagelser med Garmin Virb 360 fra et motocross-løb (oplevelsen er bedst på en smartphone eller en tablet).

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...