De bedste spejlrefleks- og systemkameraer til entusiasten

Enhver ægte fotoentusiast skal have det bedste kamera med udskifteligt objektiv. I denne test har vi haft fat i syv spændende modeller, som alle kan købes for under 6000 kroner.

De tider er forbi, hvor et kamera med udskifteligt objektiv altid var et spejlreflekskamera. I denne test kan du frit vælge imellem syv forskellige kameraer af hele tre forskelligeog yderst kompetente kamerakonstruktioner. Den første type er det klassiske spejlreflekskamera, der stadig står særdeles stærkt, og som fortsat er de professionelle fotografers foretrukne kameratype.

Så er der SLT-kameraet. Det blev egentlig opfundet af Canon, men det er i dag Sony, der benytter teknologien. Her er spejlreflekskameraets bevægelige spejl erstattet af et fast, halvgennemsigtigt spejl, der lader det meste lys passere til cmos-sensoren, hvor den elektroniske søger henter sine data.

Den tredje type er systemkameraet, der klarer sig helt uden spejlsystem og derfor er væsentligt mere kompakt. Her er der to forskellige udgaver - deraf den ekstra halve kameratype. Det er dels den superkompakte version, hvor man bruger skærmen som søger. Den repræsenteres i denne test af Olympus og Panasonic.

Kameraer

CANON EOS 650D NIKON D5100 OLYMPUS PEN E-PL5 PANASONIC LUMIX DMC-GX1 PENTAX K-30 SAMSUNG NX20 SONY ALPHA65

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...