Fremtidens kamera med mange gigapixels er skabt

Amerikanske forskere har taget utraditionelle metoder i brug for at opnå en forrygende høj opløsning. Fokus er også ret speciel.

25. juni 2012

Den gruppe forskere fra blandt andet amerikanske universiteter har skabt et helt særligt kamerasystem med en så tårnhøj opløsning, at pixelræset blandt de normale kameraproducenter bliver gjort fuldstændigt til skamme.

Det nye Aware-kamera er under fuld udvikling og byder allerede nu på en opløsning på omkring to gigapixels – altså 2000 mio. pixels. Og senere i år ventes en ny model at komme med mellem fem og ti gigapixels. Systemets teoretiske grænse er på omkring 50 gigapixels.

Den vanvittige opløsning kan lade sig gøre, fordi systemet benytter en lang række uafhængige billedchips, der alle ser motivet gennem den samme optik. De små kameraer er placeret i en bue, så de alle kan være rettet ind mod det optiske midtpunkt. En anden usædvanlig fordel ved det specielle arrangement er, at hver delkamera kan fokusere uafhængigt af de andre.

Projektet bliver ledet af Duke University, men der deltager også forskere fra University of Arizona samt University of California San Diego, ligesom virksomheder som Aptina, Raytheon, RPC Photonics og Distant Focus Corporation er med til at bygge fremtiden. Du kan læse meget mere på engelsk om det usædvanlige Aware 2-kamera her.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...