Google Art Camera

Googles nye superkamera skal bevare kendte malerier

Måske har du allerede set nogle af de uvurderlige værker fra nogle af alle tiders største billedkunstnere som Vincent van Gogh og Claude Monet - måske har du ikke.

19. maj 2016

Uanset hvad så har Google med projektet Google Art Camera nu sørget for, at man for tid og evighed vil kunne nærstudere de flotte værker digitalt.

Det nye Google Art Camera er specialbygget til at tage billeder i en så ufatteligt høj opløsning, at det kaldes et "gigapixel"-kamera, fordi de færdige resultater er på over en milliard pixels.

Med andre ord kan du komme helt utroligt tæt på maleriernes detaljer.

Sikrer arven

Så store billeder kan naturligvis ikke tages i et enkelt skud. Derfor er hvert enkelt billede stacket af hundreder af nærbilleder, som det robotstyrede kamera samler med et snedigt laser- og sonar-baseret system.

Derefter bliver det store puslespil lagt digitalt, og alle de mange billeder samles til ét kæmpestort billede.

Google Art Camera er imidlertid ikke kun en teknisk opvisning. Det er også en smart og praktisk løsning, som museer verden over nyder godt af.

Udbrede kunst til flere

Mange af de verdenskendte malerier er udsatte, når det kommer til lys og fugt.

Med denne løsning kan museer vise malerierne frem for flere og samtidigt tage så store hensyn som muligt til bevarelsen af malerierne.

Af samme grund er en stor udvidelse af projektet på vej, så en egentlig flåde af kameraerne skal på turné på kunstmuseer verden over, så kunsten kan bevares for eftertiden.

Du kan se mere til Googles nye mega-kamera her:

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...