Canon PowerShot SX40 HS

Canon viser muskler i feltet for kameraer med kraftig zoom. SX40 frister med hele 35x optisk zoom og høj hastighed. Om det dermed sætter konkurrenterne til vægs, kan du læse her.

3. februar 2012

Feltet for kompakte kameraer med ultrazoom har længe været domineret af Olympus og Panasonic. Men i de sidste par år har Canon også leget med i klassen, hvor man for yderst rimelige penge får en farlig masse optisk zoom til sin rådighed. PowerShot SX40 HS er Canons dugfriske bud og har suveræne 35x optisk zoom gemt under det sorte og ergonomisk gennemtænkte plasticydre. Ligesom forgængeren SX30 IS dækker zoomområdet en brændvidde svarende til 24-840 mm, hvilket betyder, at man med dette kamera både kan tage vidvinkelbilleder af arkitektur samt nærbilleder af fx skovens fugle. Hvor forgængeren havde en opløsning på 14,0 mio. pixels, har Canon overraskende nok valgt at sænke opløsningen til 12,0 på SX40. Resultatet er fotos, som ikke kan beskæres lige så hårdt i et billedbehandlingsprogram. Til gengæld får de enkelte pixels lov til at fylde mere på billedsensoren. Det betyder, at billedkvaliteten er en del bedre i svag belysning og ved høje ISO-tal. Der er langt mindre billedstøj, og først ved ISO 1600 bliver den generende. Også den nye DIGIC 5-processor gør en positiv forskel, da den er langt mere effektiv, når det gælder støjreduktionen end forgængeren DIGIC 4.

Bedømmelse 82%

Læs mere Læs HELE testen i Digital Foto nr. 3

Bestil DIGITAL FOTO

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...