Fujifilm udvider lækker X-serie

Fujifilm er klar med endnu et kamera med masser af X-faktor. XF1 er et smart kamera for feinschmeckere med retrodesign, imiteret læder og aluminiumshus. Indmaden lever op til det klassiske ydre med lysstærkt objektivt på F1.8, optisk billedstabilisering og stor sensor.

For dem som drømmer om et smart kompakt til at akkompagnere spejlrefleksen, falder Fujifilms XF1 tørt. Det har en lidt større sensor end sædvanligt for kompaktkameraer på 12 mio. pixels og klarer ISO 100-3200 der kan udvides til 4000-6400 på den halve opløsning. Sensoren er samme størrelse som X10, og lidt større end konkurrenter som Canon S100 og Samsung EXF2, men mindre end Sony RX100.

Smart er det at objektivet næsten forsvinder helt i kameraet, når man slukker for det. En ring på objektivet fungerer som tænd-sluk-knap og som zoomring. Brændvidden er fra 25 mm til 100 mm og den seksbladede blænde klarer at gå helt ned på F1.8 og har en makrofunktion med en nærgrænse på 3,0 cm.

Indbygget i objektivet er en optisk billedstabilisering. Linserne har fået et lag såkaldt High Transmittance Electron Beam Coating, og det skulle sikre skarpere billeder.

Når man tænder for XF1, går der kun et halvt sekund, før kameraet er klar til at skyde. Også fokussystemet er lynhurtigt, lover Fujifilm. Der er ingen søger, så man komponerer billedet fra skærmen på 3,0 tommer.

Det er også muligt at optage film i Full HD, samt at tilføje en række filtre og at lave 360 graders panoramer.

Kameraet er svøbt i imiteret skind, som kan fås i de tre farver, sort, beige og rød. Der er endnu ikke noget ude om prisen.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...