Høj opløsning i lommeformat

Med Sony Cyber-shot DSC-WX200 er der skruet godt op for opløsningen, selv om kam,eret er lille og snildt kan glide nede i lommen. Der er desuden masser af zoom og indbygget wi-fi.

Cyber-shot DSC-WX200 er et nyt, smart lommekamera fra Sony, som er et spændende bud på et lille rejsekamera, hvis man ønsker høj opløsing, men ikke kan bære det store udstyr med. Kameraets opløsning er nemlig på hele 18,2 mio. pixels og der er 10x zoom, som dækker området 25-250 mm. Billedstabiliseringen skulle tilmed være forbedret.

Det stilfulde kamera måler 9,2 x 5,2 x 2,2 cm og vejer 121 gram. Der er indbygget wi-fi, så man hurtigt kan overføre billeder til sin smartphone og sender dem videre på fx Facebook eller Instagram herfra.Der er et stort udvalg af kreative effekter og en smart funktion til flotte panoramaoptagelser. En smart motivgenkendelse skal desuden sørge for veleksponerede billeder, uanset om man skyder portrætter eller landskaber. DSC-WX200 fås i farverne sølv og sort. Prisen er 1900 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...