Hurtiggående COOLPIX S8100 er landet

Nikons COOLPIX S8100 skyder 120 billeder i sekundet og kan næsten se i mørke. Det lanceres i dag på det danske marked.

Skal man optage sportsbegivenheder eller anden action med et kompaktkamera, er Nikon COOLPIX S8100 et meget godt bud. Det kan nemlig skyde helt op til 120 billeder i sekundet. Billederne er dog i en ret lav opløsning på 1280 × 960 pixel.

Ved den maksimale opløsning på 12,1 mio. pixel skyder kameraet fem billeder i sekundet. Når man vælger sportsprogrammet og trykker udløserknappen halvt ned, gemmer kameraet automatisk to skud. På denne måde kan man sikre billeder af en situation, selv om man var et splitsekund for sent til at trykke udløseren helt ned.

Her er også kontinuerlig autofokus og billedstabilisering til at holde styr på de ti gange zoom, i området 30 mm til 300 mm. Billedstabiliseringen giver op til fire lukkertrin, lover Nikon.

Den billeddannende teknologi er ny og mere lysstærk. EXPEED C2, som det hedder, understøtter ISO-værdier op til 3200.

Men S8100 har smarte måder at få endnu flere detaljer frem i svagt lys. Kameraet kan sætte op til fem billeder sammen for at reducere støj. Her er også en feature som sikrer en lys baggrund, selv om man skyder motivet med flash. Det foregår ved at S8100 skyder en serie på fem billeder, for at sætte det sammen til et lysnet billede uden støj og derefter skyder motivet med flash og smelter hele herligheden sammen til ét perfekt belyst foto.

Den vejledende pris er 2195 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...