Samsung DV300F

Kameraet laver backup af dine fotos

Samsung er klar med en ny model i deres serie af kompaktkameraer med to skærme, og nyheden har en smart funktion, der sikrer dine billeder mod computernedbrud.

3. januar 2012

Vi har tidligere set lommekameraer fra Samsung med to skærme, men det nye DV300F er det første, der også har indbygget Wi-Fi. Det betyder, at man kan sende billeder i en e-mail direkte fra kameraet eller lægge dem på tjenester som Flickr, Picasa Web Album eller Facebook, så snart man er inden for rækkevidde af sit trådløse netværk. DV300F kan også automatisk sikre billederne mod computernedbrud og lignende ved at lægge dem på Microsofts backup-tjeneste Skydrive, hvor man gratis får 25 gigabytes og også kan vise sine fotos frem til andre. Desuden overføres billeder automatisk og trådløst til computeren.

Har man en iPhone eller Android-telefon, kan man via en app fjernstyre kameraet trådløst takket være Wi-Fi-funktionen. Skærmen på kameraets forside er på 1,5 tommer og betyder, at personer, man fotograferer, kan se, hvordan de tager sig ud, inden man trykker på udløserknappen. Skærmen er også en stor hjælp, når man tager selvportrætter. Opløsningen i kameraet er på 16,0 mio. pixels, og det har 5x optisk zoom, som svarer til 25-125 mm.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...