Leica M Monochrom

Leica lancerer sort-hvid-kamera

Umiddelbart lyder det som hundrede år gammel teknologi, når Leica laver et kamera til sort-hvide fotos, men tyskerne har et smart trick i ærmet.

11. maj 2012

Med digitale billeder er det en smal sag at konvertere farvefotos til sort-hvid, så det lyder som en joke, når Leica lancerer et digitalkamera, der kun kan optage i gråtoner og koster 53.000 kroner. Leica M Monochrom kan dog blive populært blandt gråtoneentusiaster.

Leica har nemlig fjernet det farvefilter, der sidder i traditionelle kameraer. Det betyder, at der når mere lys ind til billedchippen, og da farverne ikke skal beregnes ud fra farverne rød, grøn og blå, skulle det også være muligt at lave billeder med flere detaljer.

Kameraet er et målesøgerkamera med en full-frame-sensor på 18,0 mio. pixels. Sammen med M Monochrom får man Photoshop Lightroom samt sort-hvid-programmet Nik Silver Efex 2.

Leica har også lanceret kompaktkameraet X2, der har et objektiv med fast brændvidde, som svarer til 36 mm, og en lysstyrke på F2.8. Kameraet har en cmos-sensor i APS-C-størrelse, der svarer til dem, der sidder i mange spejlreflekskameraer. Opløsningen er på 16,1 mio. pixels, og kameraet koster 13.495 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...