Læs også

Kongen af zoom

Lommekamera til de seriøse

Canon har lanceret PowerShot G7 X - et kamera med kompakte mål og en stor sensor.

For første gang kommer Canon nu med et kamera med en sensorstørrelse på 13,2 x 8,8 mm, som også kaldes 1”. Det er samme størrelse som i Nikons systemkameraer i 1-serien, og som Sony bruger i deres Cyber-shot RX100 III, som det nye PowerShot G7 X er en direkte konkurrent til.

Trods den store sensor er kameraet nemlig kompakt nok til at ligge i en lomme. Optikken har 4,2x zoom svarende til 24-100 mm, og det er lysstærk sag på F1.8-2.8 med ni blændelameller, hvilket skulle sikre en flot baggrundssløring. Kameraet har en fleksibel touch-skærm og indbygget wi-fi med NCF, så man nemt kan skabe forbindelse til en smartphone.

Opløsningen er på 20,2 mio. pixels, og kameraet har 31 fokuspunkter og tager op til 6,4 billeder i sekundet. Rundt om objektivet sidder en kontrolring, som kan programmeres til forskellige funktioner. Den kan fx styre lukkertid og blænde. Man kan naturligvis optage i raw med kameraet.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...