Megaopløsning i kompaktkamera

Hvis jeg var et spejlrefleks, ville jeg ryste lidt i bukserne. Samsung lancerer NX200 med en APS-C sensor på intet mindre end 20,3 mio. pixels og udskifteligt objektiv. Hvem sagde pixelræset var ovre?

Den store sensor i NX200 giver en højeste ISO-værdi på imponerende 12.800 og i det hele taget er NX200 et ret sindssygt kamera. Man kan skifte objektiv ligesom et spejlrefleks og du får samme sensor, men i et kompakt design. Læg dertil at du kan skyde 7,0 billeder i sekundet i den fulde opløsning på 20,3 mio. pixels og kan filme i Full HD i opløsningen 1920 x 1080 30p.

Samsung NX200 top

Der er foreløbigt ni forskellige objektiver at vælge imellem, som alle understøtter i-Function, som er en smart ring omkring objektivet, hvor man kan indstille funktioner som ISO-værdi, lukkertid og eksponeringskompensation.

Skærmen er på 3,0 tommer og af AMOLED-typen, som skulle sikre et klarere billede. Prisen er også som et spejlrefleks, nemlig på 6300 kroner inklusive et objektiv på 18-55mm F3.5-5.6 OIS. NEX200 lander i butikkerne i oktober.

Samsung NX200

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...