Fujifilm FinePix F800EXR

Rejsekamera til entusiasten

Med det nye FinePix F800EXR har Fujifilm kombineret et stort zoomområde med manuelle muligheder. Og der er indbygget wi-fi, der udnyttes på snedig vis.

Det nye Fujifilm FinePix F800EXR har trods kompakte mål et objektiv med 20x optisk zoom, der svarer til 25-500 mm. Dermed er det oplagt på rejsen, hvor man både kan indfange store vidder og gå helt tæt på detaljer. Og entusiasterne kan ikke alene glæde sig over muligheden for at skyde ved blænde- og lukkertidsprioritet samt fuldt manuelt, men også over at man kan optage i raw-format.

Kameraet har indbygget wi-fi, der via apps gør det muligt at skabe forbindelse mellem en smartphone og F800EXR. Har man bare forbindelse til mobilnettet, kan man dermed sende billeder fra kameraet til venner eller lægge dem på fx Facebook. Kameraet har ikke indbygget gps, men via wi-fi-forbindelsen kan den benytte gps’en i en smartphone til at geotagge billederne og vise oplysninger om motivet, man står over for. Wi-fi-forbindelsen kan naturligvis også bruges til at overføre fotos til pc’en, når man er kommet hjem igen.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...