Ricoh-kamera med Pentax-aner

Det er næsten to år siden Ricoh sidst kom med et kompaktkamera med kraftig zoom, og med det nye HZ15 bliver det nu tydeligt, at firmaet har overtaget Pentax.

29. august 2013

For to år siden købte Ricoh konkurrenten Pentax, og siden er udviklingen af både Ricoh- og Pentax-kameraer blevet samlet. Nu er Ricoh så klar med et nyt kompaktkamera, der ikke lægger skjul på slægtsskabet med Pentax. Det nye HZ15 har 15x optisk zoom, og det kræver naturligvis billedstabilisering. På det nye Ricoh-kamera hedder billedstabiliseringen SR, hvilket står for Shake Reduction – nøjagtig som på Pentax' kameraer.

De 15x zoom svarer til 24-360 mm, så man får altså både en rimelig vidvinkel og godt med tele. Lysstyrken er på F3.3-F5.9, og ved makrofotografering kan man gå så tæt på som tre cm. Billedchippen er en ccd-chip på 15,9 mio. pixels, og kameraet er udstyret med en lcd-skærm på 3,0 tommer.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...