Light L16

Det specielle Light L16-kamera er udstyret med hele 16 objektiver med hver deres billedchip.

© Light

Se fotos fra kamera med 16 objektiver

Amerikanske Light har udviklet det specielle L16-kamera med 16 objektiver og billedsensorer. Det giver helt nye muligheder i et kompakt format, og nu har Light offentliggjort billeder fra L16 i fuld opløsning.

3. august 2017 af Kristoffer Engbo

Det amerikanske firma Light har de seneste år arbejdet på at udvikle det helt specielle L16-kamera, der indeholder hele 16 kameramoduler.

Ifølge Light skulle det gøre det muligt at tage billeder som med et spejlrefleks, men med et meget mindre kamera, og nu har firmaet offentliggjort billeder i fuld opløsning taget med L16.

Skibsvrag

Light har blandt andet lagt dette billede, som er taget med L16, ud.

© Courtesy: Light

Opløsningen fra kameraet er på mindst 52 mio. pixels, men varierer meget. Portrætbilledet herunder er således på hele 81,0 mio. pixels. Du kan selv studere billederne i høj opløsning ved at hente dem på nederst i Lights eget galleri.

Cubansk cowboy

I billedet af den cubanske cowboy, som Light har lagt ud, kan man se, hvordan L16 kan sløre for- og baggrund.

© Courtesy: Light
Horseshoe Bend

Light har også lagt billedet her fra Horseshoe Bend i Arizona ud.

© Courtesy: Light

Umiddelbart ser billederne fra L16 flotte ud, og i portrættet kan man se, at kameraet kan levere billeder med en sløret baggrund. Zoomer man ind til 100 procent i et billedbehandlingsprogram, er detaljegengivelsen ikke helt på højde med spejlrefleks, men opløsningen er også meget høj.

De 16 kameramoduler er fordelt på henholdsvis fem med en brændvidde svarende til 28 mm med F2.0, fem på 70 mm F2.0 og seks på 150 mm F2.4.

Billederne fra ti af modulerne samles til et og skulle gøre det muligt at få mindre støj og stor dynamik samt at zoome mere end fem gange. Man kan justere fokus og dybdeskarphed, efter at billederne er taget. De første L16-kameraer skulle netop være sendt ud til købere, der har forudbestilt, men der går noget tid, før det igen er muligt at købe kameraet.

Light har lavet en video om kameraet, som du kan se herunder.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...