Stødtæt Olympus-flagskib

Olympus har lanceret en ny topmodel Stylus TOUGH TG-3 blandt deres hårdføre kameraer.

31. marts 2014

Olympus har lanceret Stylus TOUGH TG-3, der er ny topmodel blandt deres særligt hårdføre modeller. TG-3 er vandtæt ned til 15 meter, klarer fald op til 2,1 meter og stød op til 100 kg. Endelig tåler det ned til ti graders kulde. Kameraet har en cmos-sensor med en opløsning på 16,0 mio. pixels og en brændvidde, der svarer til 25-100 mm.

Blændeområdet i kameraet går fra F2.0 til F4.9, og der er billedstabilisering. Lcd-skærmen er på 3,0 tommer, og der er indbygget gps, så man kan geotagge billederne. Da der også er indbygget wi-fi, kan man overføre billederne trådløst fra kameraet til smartphone eller tablet. Som noget nyt kan man lave fokus stacking, hvor man ved at kombinere flere fotos kan simulere en højere dybdeskarphed. TG-3 kan fås i sort eller rød til en forventet pris på cirka 1899 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...