Supplement til spejlrefleks

Olympus lancerer nyt avanceret kompaktkamera med stor sensor og lysstærk optik.

STYLUS 1 er et nyt avanceret kompaktkamera fra Olympus, som kan supplere spejlrefleksudrustningen. Her får man fuld manuel kontrol, en stor 1/17 tomme BSI cmos-sensor, der har en opløsning på 12,0 mio. pixels, og et indbygget kompakt, lysstærkt i.ZUIKO DIGITAL zoomobjektiv med en fast blænde F2.8. Der er 7x optisk zoom og et brændviddeområde på 28-300 mm.

Objektivet har den såkaldte VCM billedstabilisering, som ifølge producenten skulle give skarpe billeder, selv når man fotograferer håndholdt på lange brændvidder i svagt lys. Kameraets processor kommer fra OM-D E-M5, ligesom den elektroniske søger, der har en opløsning på 44,0 mio. punkter. Også designet hos STYLUS 1 er inspireret af OM-D, der har et stabilt greb.

Der er endvidere indbygget wi-fi, som gør det let at kommunikere direkte via smartphone. Man kan uploade fotos direkte til web eller sociale medier og bruge telefonen som fjernbetjening. Kameraet fås i sort og er i butikkerne fra slutningen af november måned til en forventet pris på 4250 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...