Test af Pentax MX-1

MX-1 er Pentax´ første kompaktkamera i luksusklassen. Et robust kamera med et nostalgisk retrodesign og et objektiv, som tegner formidabelt skarpt. Et par ting kunne dog være bedre.

9. juni 2013

Pentax MX-1 er et gennemført retrodesignet kamera, inspireret af den analoge klassiker Pentax MX, som fejrede triumfer fra 1976 til 1985.

Med en vægt på 391 gram er Pentax MX-1 et forbavsende tungt og robust kamera. Huset er skabt i messing og belagt med gummi. Det bliver helt sikkert kun smukkere, når det får lidt patina. Opløsningen på cmos-sensoren er på 12,0 mio. pixels. På trods af den forholdsvis lave opløsning imponerer detaljegraden, som er fin op til ISO 1600, hvor støjen dukker op. Det er fint, at støjreduktionen på intet tidspunkt gør billederne uskarpe. Til gengæld er der en del kromatisk abberation, der ses som violette omrids i overgange mellem lyst og mørkt. Det er dog nemt at dæmpe i et billedbehandlingsprogram.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...