Verdens mindste med stor zoom

Med Sonys nye Cyber-shot HX50 får man både et rekordstort zoomområde i en kompakt indpakning samt ergonomi tilpasset entusiasten.

25. april 2013

Hvis du gerne vil have rigtig meget tele i en kompakt sag, er Sonys Cyber-shot HX50 et oplagt valg. Ifølge firmaet er det nemlig verdens mindste og letteste kamera med 30x optisk zoom, der dækker helt fra 24 mm vidvinkel til 720 mm tele.

Nyheden måler blot 10,8 x 6,4 x 3,8 cm og har en Exmor R-sensor med en opløsning på 20,4 mio. pixels. Der er indbygget optisk billedstabilisering, som er dobbelt så effektiv til at modvirke rystelser som den, der sad i forgængeren Cyber-shot HX200V, og autofokus skulle også være dobbelt så hurtigt i den nye model.

Cyber-shot HX50 kan optage ti billeder per sekund, og er udstyret med en tilbehørssko, hvor man kan placere en ekstern blitz, stereomikrofon eller OLED-søger. For entusiaster er der desuden en dedikeret knap til at indstille eksponeringskompensationen. Skærmen er på 3,0 tommer og har en opløsning på 921.600 punkter.

Kameraet findes i to versioner. DSC-HX50 koster 3300 kroner, mens DSC-HX50V med gps står i 3400 kroner. Begge har wi-fi og kommer på markedet i midten af maj.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...