Billig løsning til 360 graders video

360 graders video bliver markant billigere

Nyt mobiltilbehør skal gøre det rekord-billigt at lave flotte 360-graders optagelser. Projektet vokser i disse dage støt med interesseredes hjælp på crowdfundingportalen Kickstarter.

26. maj 2016

Gennem det seneste års tid har 360 graders billeder og videoer fået masser af vind i sejlene.

Ikke mindst på grund af Youtubes understøttelse af videoformatet og det faktum, at VR, eller Virtual Reality er godt på vej ud i stuerne.

Men hidtil har det været forbeholdt opfindsomme sjæle og personer med store summer til gadgets, for det er stadig en halvdyr fornøjelse at bygge et 360 graders kamera til video.

Vokser på Kickstarter

Men nu sker der et skridt i den rigtige retning.

Der er nemlig sket det, at et nyt projekt med navnet Vyu360 har set dagens lys i en indsamling på crowdfundingportalen Kickstarter.

Vyu360 vil producere to produkter - et smart stykke tilbehør, der kan klipses på de fleste nyere smartphones, og en app, der binder det hele sammen til 360 graders billeder og VR timelapses. Allerede nu, inden produktet er produceret, ligger der designs klar til fx iPhone 6 og 6Plus, Samsung Galaxy S7 Edge, HTC 10 og en stribe andre.

Hvordan virker det?

Det fysiske produkt er en top af plastic, der har to særligt producerede optikker. De giver kameraerne på for- og bagsiden af din smartphone en stor vidvinkel, hvorefter Vyu360-applikationen samler det hele til færdige billeder.

Som altid på Kickstarter er produktet ikke helt leveringsklart endnu, men er du hurtig, kan du for priser helt ned til 29 dollars købe tilbehøret og en betaversion af applikationen.

Amerikanerne forventer at kunne levere produkterne i november.

Se mere her:

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...