Fotografer med mobiltelefon.

Med de rigtige midler kan du få utroligt gode billeder ud af en smartphone. 

© Eaters Collective // Unsplash

5 genveje til suveræne fotos med mobilen

Mobiltelefonen er blevet til et sandt digitalt kraftværk - og ikke mindst et glimrende kamera, du altid har på dig. Her er fem tips til at gøre mobilkameraet endnu bedre.

10. juli 2017 af NM

1. Fotografer i raw

På de fleste nyere smartphones kan du fotografere i raw fra kamera-appen, og vi tror på, at det snart er standard på alle nye smartphones - også iPhone.

Detaljerne træder skarpere frem, og du kan bedre kontrollere lys og kontrast.

2. Brug Lightroom Mobile

At redigere billederne fra mobilen har aldrig været nemmere end nu - og med Adobes gratis program Lightroom Mobile får du Lightrooms muligheder for at raw-konvertere direkte på din mobil.

Lightroom Mobile giver dig også mulighed for at fotografere i raw med iPhone, hvor kamera-appen ikke tilbyder dette - endnu. 

Du får appen gratis i Google Play og Apple Appstore.

Se, hvordan du bruger Lightroom Mobile i artiklen her.

3. Klips ekstra objektiver på mobiltelefonen

Få et smart objektivsæt til at klipse fast på din smartphone.
Mobilobjektiv

Du får både vidvinkelobjektiv, makroobjektiv og fiskeøjeobjektiv lige til at klipse fast på mobiltelefonen. Det giver mobilkameraet helt nye muligheder. 

© Digital FOTO

Du får helt nye muligheder, hvis du sætter et ekstra objektiv fast på din mobiltelefon. Så kan du forvandle din smartphone til fx et makrokamera, hvor du kan gå helt tæt på detaljen.

Eksterne objektiver findes i mange varianter, og lige nu får du et sæt med både makroobjektiv, vidvinkelobjektiv og fiskeøjeobjektiv i én pakke, når du tegner abonnement på Digital FOTO.

Læs også: Få bedre billeder med mobilen med 3-i-1 objektivkit

4. Køb et undervandshus til din mobiltelefon

Undervandsposer til mobiltelefon

Dicapac laver undervandsposer til både din mobiltelefon og dit kamera, så du kan fotografere under vandet. 

© Dicapac

Undervandshuse og -poser er et godt valg, hvis du vil fotografere under vandet.

Poser, som denne fra Dicapac, koster 200-300 kroner og giver vandtæthed ned til 10 meter. Husk den også, hvis du fx fotograferer i snevejr eller regn.

Samme firma laver i øvrigt også poser til dit "rigtige" kamera.

Læs også: 5 tips til bedre undervandsbilleder

5. Videofotografens favorit - en gimbal

Med en gimbal kan du få utroligt flotte stabiliserede videooptagelser, som du måske kender det fra en drone. 

Du kan få samme rolige effekt med et smart lille håndtag, som du monterer mobilen på. Det bedste, vi hidtil har testet, er DJI Osmo Mobile. 

I det nyeste nummer af Digital FOTO får du flere gode råd til at fotografere med din smartphone. 

Tegn abonnement nu og få et objektivsæt til din mobiltelefon med i købet - og læs bladet med det samme på din smartphone eller tablet med Wype-appen.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...