Kameramobil til den våde sensommer

Samsung er klar med en vandtæt smartphone, der kan holde til lidt af hvert. Med Galaxy Xcover kan du nemlig tage billeder og opdatere Facebook i silende regn.

15. august 2011

Nu behøver du ikke være bekymret for din telefon i sommerens lunefulde vejr. Samsung Galaxy Xcover kan nemlig både modstå vand, sne og støv. Telefonen har en berøringsfølsom skærm på 3,65 tommer og benytter styresystemet Android 2.3.

Den nye kameramobil er så robust og vandtæt, at den kan ligge i vand på en meters dybde i op til 30 minutter uden at tage skade. Galaxy Xcover er desuden modstandsdygtig over for stød takket være skærmens glas, der er fire til fem gang stærkere end almindeligt glas. Galaxy Xcover beskyttes mod fugt og støv gennem et tætsluttende plastomslag. Tastaturet under skærmen er hævet,så man let kan anvende mange af telefonens funktioner selv om fingrene er våde, eller man har handsker på.

Telefonens kamera har en opløsning på 3,0 mio. pixels og der er indbygget LED-flash, så man også kan tage billeder i mørke. Galaxy Xcover har desuden alle de funktioner, man forventer af en moderne smartphone, og har en vejledende pris på 1999 kroner.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...