Ny smartphone med bevægeligt kamera

Huawei er klar med mobiltelefonen Honor 7i, hvor det indbyggede kamera kan vippes ud.

24. august 2015

Kinesiske Huawei har lanceret den nye smartphone Honor 7i, der i store træk ligner Honor 7. På et enkelt punkt er der dog store forskelle. Kameraet, som i Honor 7 er på 20,0 mio. pixels er i Honor 7i erstattet af et kamera på 13,0 mio. pixels med indbygget blitz og en særlig mekanisme, som gør det muligt at vippe kameraet ud. På den måde kan man tage selfies i høj opløsning.

Kameraets brændvidde er på 28 mm med en lysstærk blænde F2.0. Telefonen har en skærm på 5,2 tommer og Full HD-opløsning. Modellen fås enten sølv- eller guldfarvet. Prisen er endnu ikke oplyst.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...