Vild kamerazoom i Samsung Galaxy K

Vild kamerazoom i Samsung Galaxy K

Med det nye Samsung Galaxy K zoom kan du dække alt fra vidvinkel til tele og alligevel have kameramobilen med i lommen. Der er også optisk billedstabilisering.

Få kan måle sig med Samsung, når det handler om at smelte kameraer og smartphones sammen til stærke produkter. Den spritnye Galaxy K zoom byder på hele 10x optisk zoom, der dækker fra vidvinkel på 24 mm og ud på en habil telebrændvidde på 240 mm. Alligevel har den en tykkelses på blot 16,6 mm til 20,2 mm afhængigt af, hvor du måler den.

Men der stopper fristelserne for fotografen ikke. Den nye kameramobil byder nemlig også på optisk billedstabilisering samt en opløsning på 20,7 mio. pixels fra en baggrundsbelyst cmos-billedchip. ISO går op til 3200, og der er Xenon-blitz indbygget.

Galaxy K zoom lokker også med muligheden for at indstille fokus og eksponering uafhængigt af hinanden, ligesom kameradelen byder på muligheden for at benytte følgefokus på bevægelige motiver.

Skærmen er på 4,8 tommer med en opløsning på 1280 x 720 pixels, og styresystemet er Android 4.4, kaldet Kitkat. Den vejledende pris er 3995 kroner, og den lander ude i butikkerne i løbet af juni.

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...