De fleste topmodeller blandt mobiltelefoner har nu to kameraer på bagsiden.

© Shutterstock

Derfor har de nye mobiltelefoner to kameraer

Mange af mobilproducenterne udstyrer nu deres topmodeller med to kameraer på bagsiden. Der er dog stor forskel på, hvad de to kameraer er beregnet til. Her får du overblikket.

25. september 2017 af Poul Siersbæk

Alle de store producenter af mobiltelefoner som Apple, Samsung og Huawei reklamerer stort for de avancerede kamerafunktioner, du får med deres mobile flagskibe. 

Det gælder ikke mindst, at mobiltelefonerne ofte er udstyret med to kameraer - dual camera - på bagsiden i stedet for et enkelt. 

De to kameraer bruges dog ikke på samme måde i alle telefoner, hvilket kan være lidt forvirrende. Derfor giver vi dig overblikket blandt markedets fem største producenter.

Apple iPhone 7 Plus, 8 Plus og iPhone X

I iPhone X og i Plus-modellerne bruger Apple to kameraer, hvor det ene er vidvinkel, mens det andet er tele. 

De to kameraer kan benyttes individuelt, men bruges sammen i forbindelse med funktionerne Portrait Mode og Portrait Lighting.

Få hele overblikket over kameraerne i de nye iPhones her.

Huawei P10, P10 Plus og Mate 9

Topmodellerne fra Huawai, P10, P10 Plus og Mate 9 er udstyret med to vidvinkelobjektiver, der kun fungerer sammen. 

Det ene mobilkamera optager i farve, mens det andet optager i sort-hvid. 

Billeder tages med begge kameraer på én gang, og den sort-hvide sensor har til hensigt at skabe flere detaljer i billedet, mens den anden sensor sørger for klare farver.

Læs testen af Huawei P10 i Gearguiden.

> Vil du gerne tage bedre billeder med din gamle smartphone? Lige nu få 2 numre af Digital FOTO med et smart 3-i-1-objektiv-sæt, som du let kan klikke på din mobiltelefon for kun 49 kroner <

LG V30

Flagskibet V30 har to objektiver, hvor det ene er vidvinkel, mens det andet er teleobjektiv. 

De to kameraer kan bruges hver for sig afhængigt af den brændvidde, man ønsker. 

I tilstanden Cine Video, kan du zoome flydende uden synligt objektivskifte.

Nokia 8

Nokia 8 har to vidvinkelobjektiver, hvor det ene optager i farve, mens det andet optager i sort-hvid. 

De to kameraer fungerer kun sammen. Billeder tages med begge kameraer på én gang, og den sort-hvide sensor har til hensigt at skabe flere detaljer i billedet, mens den anden sensor sørger for klare farver. 

De to kameraer kan også bruges til at skabe en flot baggrundssløring.

Dobbeltkamera på Samsung Note 8
Dual camera

Samsung Note 8 har ligesom de nyeste iPhone-modeller fået dobbeltkamera med både vidvinkel og teleobjektiv. 

© Samsung

Samsung Note 8

Den store Galaxy Note 8 mobiltelefon har både et vidvinkel- og et teleobjektiv.

De to mobilkameraer kan bruges hver for sig, afhængigt af den brændvidde, du ønsker, men fungerer også sammen for at skabe en flot baggrundssløring.

Selv om du skyder på tele, bruger telefonen også vidvinkel, så du efterfølgende kan lave en ny beskæring.

Se hvad Samsung Note 8, LG V30 og Nokia 8 kan byde på for mobilfotografen her. 

Læs også

MÅSKE ER DU INTERESSERET I ...